Havtorn

Havtorn er en hårdfør plante, der i Danmark især vokser langs kysterne. Det er især plantens bær, der anvendes til sundhedsmæssige formål. Du befinder dig nu på hovedsiden for vores tema om havtorn, som består af følgende artikler:

I resten denne artikel kan du læse om, hvordan havtorn anvendes som kosttilskud, havtornens histore, hvor havtorn kan købes osv.

 

Hvor kan man købe havtorn?

Som det ses ovenfor findes havtorn i mange forskellige former. Her er en oversigt over nogle af de forskellige havtorn-produkter, vi anbefaler:

Havtorn-te

Her ses de forskellige typer havtorn-te, vi anbefaler:

Du kan læse mere om havtorn-te her.

 

Havtornjuice/havtornsaft

Her ses de forskellige typer havtornjuice, vi anbefaler:

Du kan læse mere om havtornjuice/havtornsaft her.

 

Havtorn-pulver

Her ses de forskellige typer havtorn-pulver, vi anbefaler:

Du kan læse mere om havtorn-pulver her.

 

Havtorn-kapsler/piller

Her ses de forskellige havtorn-kapsler, vi anbefaler:

Du kan læse mere om havtorn-kapsler/piller her.

 

Havtornbær

Her ses de havtornbær, vi anbefaler:

Du kan læse mere om havtornbær her.

 

Andre produkter med havtorn

Herunder ses en række øvrige produkter, der indeholder havtorn:

Du kan læse mere om havtorn-cremer her og havtornolie her.

 

6 gode grunde til at spise havtorn

OBS: Anvendelserne i det følgende er ikke anerkendte af Lægemiddelstyrelsen og må ikke betragtes som anprisninger. Vi har blot samlet resultaterne af en række videnskabelige studier af olien, der viser nogle potentielle anvendelsesmuligheder.

Inden for helsekost bruger man stort set kun havtornplantens bær til at fremstille olie, kapsler, pulver osv., men inden for lægemiddelindustrien bruger man også plantens blomster og blade.

I det følgende gennemgår vi nogle af de gavnlige egenskaber, som eksperterne i dag mener, havtorn potentielt har. Du finder en mere omfattende gennemgang af disse egenskaber i vores artikel om havtornolie.

1. Sundere hud

Uanset om man anvender havtorn indvortes (som kosttilskud) eller udvortes (som kropsolie), har den flere positive virkninger på huden; den styrker huden, øger dens elasticitet, hydrerer huden og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Ifølge nogle kilder skulle den også kunne anvendes mod ar, strækmærker, eksem og hudsygdommen rosacea. 

2. Halsbrand og mavesår

Et studie har vist, at havtorn påvirker slimhinderne i fordøjelsessystemet og i kraft heraf skulle kunne anvendes mod halsbrand og mavesår. Andre steder kan man også læse, at havtorn kan anvendes mod andre gener i fordøjelsessystemet, som f.eks. forstoppelse, dårlig fordøjelse o.lign., men disse påstande er på ingen måde dokumenterede.

3. Tørre øjne

Det anses for at være videnskabeligt bevist, at kosttilskud med havtorn kan lindre tørre øjne. Der er adskillige studier, der har kunne bekræfte denne virkning og der findes endda kosttilskud med havtorn, som er specifikt udviklet til at modvirke tørre øjne (kosttilskuddet hedder Anjo Eye Total og kan købes her).

4. Hjertekarsygdomme

Flere studier har vist, at et dagligt indtag af havtorn (28 g havtornbær eller 5 g havtornolie) kan reducere risikoen for visse hjertekarsygdomme hos dyr – men om dette også gælder hos mennesker, vides endnu ikke.

5. Leverskader

Et studie har vist, at havtorn kan forebygge leverskader hos høns, men om dette også gælder hos mennesker, er endnu ikke undersøgt.

6. Vægttab

Der er blandede meninger blandt eksperterne om, hvorvidt havtorn kan bruges til vægttab. Tanken bag denne teori er, at fedtsyrerne i havtorn bl.a. skulle kunne påvirke kroppens lagring af fedt.

 

Havtornens næringsprofil

Havtornens bær har en ekstremt interessant næringsprofil. Udover at være fyldt med vigtige næringsstoffer, indeholder den også den sjældne fedtsyre omega-7. Koncentrationen af omega-7 i havtornbær er faktisk den højeste i hele planteriget – dette betyder med andre ord, at der ikke findes nogle bedre naturlige, vegetabilske kilder til omega-7 end havtornbær!

Udover omega-7 indeholder havtorn også omega-3, omega-6 og omega-9 fedtsyrer. Omega-3 og omega-6 er begge essentielle fedtsyrer, som mennesket skal have tilført udefra for at opretholde et godt helbred.

Herudover indeholder havtorn også betragtelige mængder af følgende vitaminer:

  • A-vitamin
  • C-vitamin
  • E-vitamin

Mængderne af vitamin varierer blandt de enkelte kosttilskud. I friske havtornbær kan mængderne også variere alt efter plantens voksested og art. Et lille bær fra en havtorn indeholder generelt den samme mængde C-vitamin som en appelsin!

 

Forholdsregler og bivirkninger

Forholdsregler: Havtorn som kosttilskud bør anvendes med forsigtighed, hvis du allerede tager andre kosttilskud eller tager anden medicin (tal med din læge eller apoteker herom).

Havtorn bør ikke anvendes, hvis du har en eller flere af følgende:

  • sygdom i nyrer, lever eller tarme
  • blødersygdom
  • lavt blodtryk
  • diabetes

Børn under 12 bør ikke tage kosttilskud med havtorn. Gravide og ammende kvinder bør ikke anvende havtorn, da der ikke findes nogle data om havtornens virkning på moder, foster eller ammende børn.

Bivirkninger: Ren havtornolie kan irritere huden. Herudover findes der ingen kendte bivirkninger ved brug af havtorn.

 

Hvad er havtorn?

Selvom navnet havtorn henleder tankerne på en havplante, er havtorn en landplante. Havtorn tilhører Sølvblad-familien (Elaeagnaceae) og er en busk, der vokser i bjerg- og kystområder i Asien og Europa.

Dens latinske navn, Hippophaë rhamnoides, betyder “træ der får hesten til at skinne”, hvilket sandsynligvis hentyder til dens evne til at gøre hestes pels og manker bløde og glansfulde.

På dansk kaldes havtorn også for havtidsel, sandtorn, klittorn eller klittjørn. Alle disse navne hentyder til dens voksesteder, som i Danmark ofte er ved sandede kystområder.

 

Havtorn i historien

Man mener, at havtorn oprindeligt stammer fra Himalayabjergene, men man ved med sikkerhed, at planten også blev brugt af de gamle grækere og andre europæiske kulturer. I den græske mytologi var havtorn den primære fødekilde for den bevingede hest Pegasus. Denne legende stammer sandsynligvis fra det faktum, at havtorn udgjorde en stor del af kosten hos de græske væddeløbsheste. Flere af lægerne i Antikken brugte også havtornbær til at behandle forskellige sygdomme.1

Herudover er den også at finde i gamle tibetanske tekster samt medicinske skrifter fra Indien og Kina. Den indgår også i nogle af historierne om den mongolske kejser Genghis Khan, så den har været anvendt af mange forskellige kulturer over meget lang tid.

I nyere tid har havtorn også været brugt til mange forskellige formål. For eksempel indgik i havtorn i madplanen for russiske astronauter i 1980'erne, hvor formålet var at beskytte dem mod stråling. Et andet eksempel var de Olympiske Lege i Beijing i 2008, hvor havtornjuice blev anvendt som Kinas nationaldrik. Herudover har havtornen i de senere år fået mange tilhængere her i Vesten, hvilket med al sandsynlighed skyldes, at mange har oplevet positive resultater ved at bruge planten som kosttilskud.

 

Geografisk udbredelse

Havtorn findes især i Østasien, Siberien, Rusland, Nordeuropa og Canada. Den vokser især i bjergegne og ved havkyster, men også mange andre steder. I Canada er den kommercielle dyrkning tiltaget kraftigt de seneste år. Man estimerer dog fortsat, at Kina er det land, hvor der findes flest havtornplanter på verdensplan.

Havtorn er en meget hårdfør plante, der kan overleve under næsten alle omstændigheder samt i meget ekstreme klimaer. Den kan f.eks. sagtens overleve i ekstrem kulde eller varme, vindfulde omgivelser, lavtliggende saltvandsområder samt høje bjergegne.

Havtorn er desuden kendt for at kunne modstå jorderosion, hvilket var grunden til at man plantede den mange steder i Kina i 1970'erne, hvor man havde store problemer med erosion. I Kina har man også plantet havtornbuske i tørre floder for at holde på vandet i jorden. Resultatet af dette har været en øget tilvækst af vegetation i disse områder. Disse tiltag er forklaringen på, at der findes så mange havtornplanter i Kina i dag.

 

Havtornearter

Der findes i dag 7 anerkendte arter af havtorn, som vokser vildt Europa og Asien. Den mest almindelige art kaldes “Almindelig havtorn” eller blot “havtorn” på dansk og Hippophae Rhamnoides på latin. 

Her er en liste med alle arterne:

  • H. goniocarpa
  • H. gyantsensis
  • H. litangensis
  • H. neurocarpa
  • H. rhamnoides
  • H. salicifolia
  • H. tibetana

Havtornebuske bliver normalt 0,5 – 6 meter høje, men i Centralasien ses af og til buske der bliver helt op til 10 meter i højden.

Arten Hippophae salicifolia findes udelukkende i Himalaya-bjergene, hvilket er sydligere end den Almindelige havtorns normale voksesteder. Udover den voksested adskiller arten H. salicifolia fra Almindelig havtorn på flere måder; dens blade er bredere, grønnere og mindre sølvfarvede, og dens bær er gule (hvor den Almindelige havtorn har orange bær).

Kultivering

Under den Kolde krig fremavlede russerne og østtyskerne nye varianter af havtornplanter med større bær, bedre næringsværdier, anderledes modningstidspunkter og grene der var lettere at høste. I USA og Canada har man også i de senere år arbejdet med at fremavle nye varianter af planten.

Herudover er havtorn blevet en populær have- og landskabsplante, der takket være dens aggressive system af rodskud bl.a. bruges til at stabilisere flodbanker, stejle skråninger o.lign.

 

Dyrkning af havtornplanter

Havtorn formerer sig via frø eller stiklinger. Det er vigtigt at beskære og passe planten, så den ikke gror “vildt” som i naturen, fordi det ellers bliver vanskeligt at høste bærrene. Hvis man lader en havtornplante passe sig selv, kan den hurtigt vokse sig stor med mange torne og svært tilgængelige bær.

I forhold til dyrkning, pasning og pleje, er det mest positive, at havtornplanten er meget hårdfør og at man ikke behøver at bekymre sig om hverken vinterfrost eller varme sommermåneder.

 

Hvornår er havtorn i sæson?

I Danmark er havtorn i sæson fra august til oktober  (dvs. de kan normalt høstes i denne periode). Hvis sommeren har været varm, starter sæsonen allerede i slutningen af juli eller starten af august.

© Copyright www.helsecentrum.dk 2019 - Disclaimer